Lolland-falster lovestorm (video)
Tak til: https://madpaamangemaader.dk/ for denne udsøgte ret. Lavet udelukkende af råvare fra Lolland-Falster.
Råvarer:
Quinoasalat
3 dl quinoa
¼ spidskålshoved
1 syrligt æble fx fra Lolle Frugt
Vinaigrette til quinoasalaten
2 spsk. RO’UM lagret på Egetræ
2 spsk. Olivenolie
2 spsk. Fra Fejø æblesirup
2 spsk. Fra Fejø æbleeddike
Saft fra ½ citron
1 tsk. Sennep
Salt og peber
Kød
1 stor svinemørbrad fx fra Lollandsgrisen
Stegning og flambering
Smør til stegning
1 dl. ingefærshot med æble fx fra WISH by Seimei
1,5-2 dl. RO’UM lagret på Egetræ
🕑 Tid: ca. 35 min.
Mad til: ca. 4 pers.
Fremgangsmåde:
Quinoasalat
Skyl quinoaen.
Kog quinoaen i 13-15 minutter i letsaltet vand og stil dem på køl herefter, så de er kølet af til de skal bruges i salaten.
Skær spidskålen og æblet i tynde, fine strimler og kom det i en skål sammen med den afkølede quinoa.
Vinaigrette til quinoasalaten
Miks alle ingredienserne sammen i en skål og hæld det over quinoasalaten.
Kød
Puds svinemørbraden så den er fri for sener.
Skær den i det ønskede antal stykker, du vælger at vil bruge. SØrg for der er lidt tykkelse på stykkerne, så de ikke bliver tørre under stegning og flambering.
Bank bøfferne, så de bliver lidt fladere til stegningen.
Sørg for der er god varme på stegepanden.
Kom en god klat smør på panden og steg mørbradbøfferne.
Når bøfferne er ved at være færdige, hældes der ingefærshot med æble over kødet, så det vil karamellisere omkring bøfferne.
Flambér mørbradbøfferne i RO’UM: sørg for at spiritussen er varmet op i 10 sekunder i mikrobølgeovnen, så varmen passer til panden – tilsæt en lille smule salt til din RO’Um, det vil give flotte flammer!
Pas på loft og lamper, hæld RO’UM på den varme pande, sæt ild til dampene fra spiritussen og flambér dine bøffer.
Anret dine bøffer med quinoasalaten – spis straks.
Velbekomme!